Napoleon 1

Kejser af Frankrig

Europa i krig

11. Den 5. koalition af lande i 1809

I 1809 brød Østrig sin formelle alliance med Frankrig, og erklærede dem krig. Sammen med bl.a. England og Rusland dannede de den femte koalition af lande mod Napoleon. Denne krig varede fra april til oktober og sluttede reelt med Slaget ved Wagram (ikke langt fra Wien), hvor op imod 300.000 soldater fra begge sider deltog. Napoleon vandt slaget og Østrig tabte reelt krigen. England forsøgte at hjælpe Østrig ved at åbne en ny front i det nuværende Holland.Walcheren feltogtet havde 40.000 engelske soldater, som dog aldrig rigtig kom i kamp. Mange døde af sygdom og i december trak de sig tilbage til England.

 

Østrig måtte igen afgive land ved forhandlingsbordet til bl.a. Polen og Napoleons allierede Bayern. Trieste og Dalma-tierne (den vestlige kyststrækning i det nuværende Kroatien) blev desuden afgivet til Frankrig. Fredstraktaten kom til at hedde Schönbrunn efter det store slot i Wien, hvor den blev underskrevet d. 14. oktober 1809.

Dette skete så den 20. marts 1811, hvor Marie Louise fødte en søn, som kom til at hedde Napoléon François Joseph Charles Bonaparte. Han blev dog i daglig tale kendt som "Kongen af Rom", en titel Napoleon havde givet ham.

 

13. Den katestrofale invasion af Rusland

Efter Tilsit traktaten i 1807 var Frankrig og Rusland officielt allierede, og Rusland skulle håndhæve handelsblokaden mod England. Men forholdet mellem de to lande, blev hele tiden dårligere, og i 1811 støttede Rusland kun delvist bloka-den. For at få Rusland til at håndhæve blokaden igen, samlede Napoleon en stor multinational hær, og i 1812 startede han en invasion af Rusland med omkring en halv million soldater. Efter flere militære sejre mod russerne som f.eks. ved Smolensk  i august og ved det store slag udenfor Moskva, Borodino, i september, nåede Napoleon med en stærk svækket hær Moskva i september.

 

Til Napoleons overraskelse var byen næsten mennesketom, da de fleste havde forladt den. Rusland ville desuden ikke overgive sig, selvom byen var erobret. Samme dag begyndte byen at brænde muligvis p.g.a. af sabotage. Da de fleste bygninger var af træ, brændte næsten hele byen ned. Napoleons hær kunne ikke bruge den som ly mod den hårde kulde, men han tøvede alligevel med at trække sig tilbage, hvilket først skete efter en måned.

Tekstboks: .Attantatplan mod Napoleon 
Et par dage forinden underskrivelsen af Schönbrunn trak-taten i Wien, have en ung tysk mand forsøgt at nærme sig Napoleon ved slottet under en parade, for at dræbe ham med en kniv. Det blev opdaget, og den ty-ske mand blev henrettet nogle dage

Rigtig mange fra Napoleons hær omkom af den bidende kulde

Hæren var allerede i forvejen reduceret p.g.a. kampe og sult, og det blev endnu værre med kulden på vej hjem mod Polen. Kun 40.000 soldater nåede ud af Rusland. Resten var døde af kulde, sygdom, sult og krig mod spredte rusis-ske styrker, som angreb dem gentagne gange ved tilbage-toget. Mange blev også taget til fange. Og Napoleon kan endda takke hans ingeniører for, at 40.000 soldater nåede ud af landet, da de dygtigt i al hast lavede en bro over en flod. Den russiske hær samt civilbefolkningen blev også hårdt ramt af invasionen.

14. Den 6. koalition af lande dannes
Opmuntret af den svage franske hær dannedes den 6. koalition af lande mod Napoleon. Denne gang var de store lande England, Rusland, Østrig (Kejseren var i øvrigt Napoleons svigerfar) og Prøjsen med samt andre lande som Spanien, Portugal og Sverige. Krigen startede i det østlige Tyskland med de store slag ved Lützen og Bautzen i maj 1813, hvor begge slag endte med fransk sejr.

I august ved Dresden vandt Frankrig også, men så begyndte det for alvor at gå militært tilbage for den franske hær. Det store slag ved Leipzig i det østlige Tyskland tabte Napole-on, som nu var meget svækket militært. Hans Kejserrige eksisterede ikke mere, og han måtte nu trække sig tilbage til Frankrig og forsvare landets grænser.

I Slaget ved La Fère-Champenoise i NØ Frankrig vandt Prøjsen over Frankrig.

I Spanien led Napoleon også nederlag efter 5 år i landet. Den franske hær havde bl.a. tabt slaget ved Salamanca i juli 1812, og et afgørende slag ved Vitoria i juni 1813 sendte den franske hær på vej tilbage til Frankrig. Den engelske hær under ledelse af Arthur Wellesley, Hertugen af Wel-lington, trængte ind i det sydvestlige Frankrig i oktober 1813, hvilket afsluttede den franske besættelse af Spanien.  

De allieredes kæmpehær invaderede Frankrig ved landets østlige grænse, og selvom Napoleon kæmpede dygtigt og vandt 6-dags slagene i februar 1814, så var det kun et spørgsmål om tid, før den langt mindre franske hær måtte give efter for presset. Den 30. marts besatte de allierede styrker Paris. Napoleon, som opholdte sig udenfor Paris i slottet Fontainebleau, ville kæmpe videre, men hans marskaller sagde nej, og sådan blev det

Tekstboks: Svensk kronprins
.  I 1810 skete der noget uventet for en af Napoleons mar-skaller, Bernadotte. Han blev overrask-ende valgt til svensk kronpris, da Kongen var barnløs. Han ac-cepterede og i senere krige kæmpede Bernadotte mod Na-poleon. Bernadotte's kone og Dronning var Clary Desirée, Napoleons tidligere forlovede. Den nu-værende svenske Konge er efterkom-Tekstboks: Branden i Moskva
satte en stopper for Napoleons hær, så de ikke kunne bruge byen som vinterhi. Dermed var de udsat for den bidende vin-terkulde, som be-Tekstboks: Slaget ved Leizpig
Det største slag i Europa før 1. Ver-denskrig var slaget ved Leipzig i okto-ber 1813, som talte ca. 200.000 soldater på den franske side inkl. allierede, mens koalitionens styr-ker var omkring 400.000 soldater. Der blev kæmpet i tre dage, og Napole-on tabte. Både under slaget og bagefter gik flere af

I januar 1810 blev Napoleon skilt fra Josephine, da de ikke kunne få en arving til Napole-ons trone. 

To måneder senere blev han gift med Marie Lou-ise af Østrig, hvis far var Øs-trigs Kejser. Dette var for at forstærke båndene mellem Frankrig og Østrig (den Habs-burgiske kejserfamilie) efter 1809 freden, men også for at Napoleon kunne få en arving.

12. Napoleon bliver skilt og gift igen

10. Den hårde krig i Spanien
I 1807 ville Napoleon erobre Portugal, bl.a. fordi de hand-lede frit med hans hovedfjende England. Før Napoleon nåede dette, lykkedes det for den portugisiske kongefamilie og regering at forlade landet og sejle til Brasilien (deres koloni). Napoleons hær var gået gennem Spanien (efter at have fået tilladelse til det) for at nå Portugal. Dermed fik han også samlet mange soldater i Spanien. 

I 1808 gav Napoleon ordre til at Spanien skulle erobres, hvilket kun delvist lykkedes. Han satte sin bror Joseph ind som Konge af Spanien med bopæl i Madrid. Konge af Napoli blev nu Napoleons søster, Caroline, og hendes mand, Joachim Murat, en general i den franske hær.

Ved slaget ved Somosierra nord for Madrid vandt en meget større fransk hær over spanierne og indtog derefter Madrid.

Spanien rejse sig i væbnet opør mod Napoleon, og den franske hær måtte kæmpe mod både spanske og portugiske soldater samt engelske soldater, som kom dem til hjælp. Derudover oplevede Napoleon en ny type krig, som han ikke var vant til. Guerillakrig var en krig, hvor fjenden ikke nødvendigvis havde uniform på, og som gemte sig blandt de lokale. De var svære at finde, og mange gange slog de til mod mindre grupper af franske soldater. Alt dette gjorde, at Napoleon aldrig fik helt kontrol med landet.

Tekstboks: Erfurt-Kongressen 
I 1808 knagede den skrøbelige fred mel-lem Rusland og Frankrig (Tilsit-traktaten fra 1807). En ny række for-handlinger kendt som Kongressen i Erfurt (i det nuvær-endeTyskland) skul-le bedre de to landes forhold. De lykkedes ikke rigtigt, og for-holdet blev værre, bl.a. overholdte Rus-land ikke Napo-leons økonomiske